PressReader

Kan du ikke få nok af nyheder for tiden?

Af anr
18.03.20
Så er Pressreader lige noget for dig.

Lige nu optager verdenssituationen os alle sammen, så hvis du vil have et bredere udsyn end de netmedier, du plejer at læse, kan du følge alle landes nyhedsflow fra de sidste 90 dage.

I Pressreader kan du læse aviser fra hele verden nærmest før, aviserne er blevet trykt.
Du får adgang til over 7.000 aviser og magasiner fra 100 lande og på 60 forskellige sprog. Er du f.eks. interesseret i dansk erhvervsliv, kan du læse avisen Børsen.

Har du derimod brug for et break fra virkeligheden, er der også masser af glittede magasiner inden for bl.a. mode, tech, hobbys og kunst, du kan få en masse tid til at gå med.

PS: Bruger du Pressreader i Danmark, kan du kun læse et begrænset antal danske aviser og magasiner, men bruger du Pressreader i udlandet, så vil et udvalg af danske aviser blive tilgængelige.

Er du ikke meldt ind på biblioteket?

Det er ikke noget problem . Du kan oprette dig som låner hjemmefra, bare du har dit NemID. Læs hvordan du opretter dig som låner.

Vejledning

  • Log på PressReader med dit bibliotekslogin. Du skal være bosiddende i Frederikshavn Kommune for at benytte Pressreader hjemmefra via bibliotekets hjemmeside. For at bruge appen PressReader skal du oprette en bruger. Du kan oprette en bruger, når du har tilgået PressReader ved at følge trin 1.
  • Følg derefter denne vejledning: Start med at klikke på knappen "Sign In" øverst i højre hjørne i browseren på din computer.
  • Klik på knappen "New user? Sign up now". Indtast dine oplysninger, og klik på "Done".
  • Ønsker du at benytte PressReader på din tablet, så kan du nu hente og åbn appen Pressreader, og logge ind med dine oplysninger. Du har nu 24 timers adgang via appen. Du kan forny din adgang ved at følge trin 1 og logge ind via browser.
  • Højreklik på artiklen i browser og få mulighed for deling, print, oversættelse eller oplæsning

Find også trin for trin vejledning på ekurser.nu

Se en kort demofilm til PressReader