Opret dit barn som låner
Som forældre eller værge kan du oprette dit barn under 18 år som låner, så de selv kan låne spil, bøger og bruge de digitale tilbud.
Opret et barn under 18 år som låner
Som forældre eller værge skal du have læst og accepteret vores reglement og takster og være informeret om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, inden du opretter et barn som låner.
Vi gør opmærksom på, at lånerkort er personligt og må ikke udlånes til andre, og at du som forældre/værge hæfter for gebyr eller erstatninger på barnets vegne.
Husk at have dit MitID klar.
Opret barn som låner
Kort efter oprettelsen, modtager du en mailbekræftelse på, at barnet er oprettet. Herefter kan barnet logge ind på bibliotekets hjemmeside, appen ’Biblioteket’, låne bøger på biblioteket og eReolen. Er barnet over 12 år, så kan barnet også gøre brug af det selvbetjente bibliotek.
Børnelånerkort
Børn og unge kan vælge mellem at bruge deres sundhedskort med en selvvalgt pinkode, eller I kan henvende jer på biblioteket i den betjente åbningstid og få et børnelånerkort ganske gratis - husk at medbringe barnets sundhedskort.
Hvis du ikke har MitID og gerne vil oprette dit barn som låner
Henvend dig på biblioteket i den betjente åbningstid, hvor personalet hjælper med at oprette dit barn som låner. Husk at medbringe barnets sundhedskort.
Glemt kode?
Har I har glemt den firecifrede pinkode til barnets lånerkort, så kan du lave en ny kode ved genudfylde formularen via linket herunder. Eller I kan komme forbi biblioteket i den betjente åbningstid, så hjælper vi gerne - husk ID.
Bare rolig, når du udfylder formularen igen, så finder den dit barn i systemet, så det kun er koden, der bliver ændret. Lånerkort osv. forbliver det samme.