Juleanbefaling: Thomas Korsgaards ’Tændstikkerne’

Glæd dig til en lille juleperle, der varmer om hjertet – et moderne eventyr med klassisk charme.

Af Jette Morratz Christensen

Tags

Jul 2025

Merete anbefaler

"Hvilken bog er perfekt til juletid? For mig er det uden tvivl Thomas Korsgaards fine lille eventyr ”Tændstikkerne”.

Bogen handler om en æske med tændstikker, hvor hver tændstik har sin egen personlighed – fra den utålmodige til den nostalgiske og den knækkede, der drømmer om at lyse igen. Moralen er enkel og smuk: 

Selv en knækket tændstik kan komme til at lyse en dag.

Bogen kan læses året rundt, men den giver særlige jule-vibes og leder tankerne hen på klassiske fortællinger af H.C. Andersen og Charles Dickens. Den er perfekt til højtlæsning for børn – men også til en stille stund alene med stearinlys og brunkager indenfor rækkevidde.

For mig har bogen en helt særlig betydning. Da Thomas Korsgaard besøgte Frederikshavn Bibliotek sidste år, havde jeg fornøjelsen af at interviewe ham, og efter samtalen forærede han mig denne lille bog som en gave."