Fars legestue: et projekt om fællesskab
Projektet skal gøre det lettere for fædre at møde andre i samme livssituation. Det handler om fællesskab, leg og relationer for fædre og deres børn i alderen 0–3 år.
Derfor er projektet Fars legestue vigtigt
På Frederikshavn Bibliotek mødes fædre på barsel og børn i alderen 0–3 år til leg, nærvær og nye fællesskaber. Fars legestue er et gratis og uforpligtende tilbud hver onsdag, hvor der er plads til både samvær, sparring og gode oplevelser sammen.
På denne projektside kan du læse om tankerne bag Fars legestue, samarbejdet med Sundhedsplejen og de erfaringer, projektet allerede har givet os.
Hurtigt overblik
- Målgruppe: fædre med børn i alderen 0–3 år
- Tid: onsdage kl. 10–12
- Sted: Frederikshavn Bibliotek
- Status: igangværende og planlagt til at fortsætte så længe der er grundlag for det
- Samarbejdspartner: Sundhedsplejen i Frederikshavn Kommune
Det bidrager projektet til
- Tidlig indsats og småbørnstrivsel
- Mental sundhed og netværk for fædre
- Lighed i sundhed
- Styrkelse af far-barn-relationen
- Rum og rammer for fællesskab
Derfor er projektet vigtigt
Mange fædre mangler uformelle fællesskaber og sparring, mens de er på barsel. Fars Legestue bidrager til at skabe stærke relationer mellem far og barn og giver fædre adgang til et relevant netværk, der styrker trivsel og forældreskab. Samtidig understøtter det barnets sproglige, motoriske og sociale udvikling.
Bibliotekets rolle
Bibliotekerne er åbne mødesteder, hvor fællesskaber kan opstå og vokse. Med Fars Legestue skaber biblioteket rammerne for samvær, netværk og nye relationer mellem fædre.
- Et trygt og uformelt mødested
- At danne rammen for nye fællesskaber og relationer
- Samarbejde på tværs af fagområder
- Kultur og fællesskab som redskab til trivsel
Det ser vi allerede nu
- Mødestabile grupper med 3–5 fædre næsten hver uge
- Positive tilbagemeldinger om øget trivsel og netværk
- Gentagne “rekorder” for fremmøde – og efterspørgsel på flere aktiviteter
- Et stabilt samarbejde mellem sundhedsplejen og værterne på biblioteket
Samarbejdspartnere
Sundhedsplejen i Frederikshavn Kommune, der informerer familier om muligheden. Sundhedsplejen deltager også indimellem om onsdagen med info og gode råd.
Kontaktperson
Vil du høre mere om projektet eller samarbejdsmuligheder? Kontakt Mikkel Mosen og Mathias Kristensen på bibl@frederikshavn.dk
Mere om projektet Fars legestue
Fars legestue er en del af det nationale projekt Far for Livet. Bag projektet står Forum for Mænds Sundhed, og projektet er støttet af Nordea Fonden. På siden kan du også finde links til mere viden og andre far-barn-aktiviteter.
Om at være Far for Livet
Fars Legestue medvirker til at skabe stærke relationer mellem far og barn - en relation, der har stor betydning for både far, barn og resten af familien.
Forum for Mænds Sundhed
Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab mellem flere end 50 kommuner, fagforeninger, faglige organisationer og virksomheder, der vil forbedre mænds sundhed.