Dekorativt

Derfor glæder Pernille sig til forfatterforedraget 'Nøjsomheden'

Bibliotekar Pernille er vild med bogen, og glæder sig til at møde forfatteren.

"Bogen er hjertevarm, menneskeklog og velskrevet, og jeg anbefaler den til alle".

Hop direkte til forfatterforedraget med Stine Askov den 30. marts her

"Jeg elsker den her roman. Jeg læser mange virkeligt gode romaner, men den her er bare noget helt særligt.

Persontegningen er troværdig og fin, ja, faktisk holder jeg af hovedpersonen, som var hun min datter eller mit yngre jeg. Handlingen er god og vedkommende; simpelthen en god historie, hvor jeg har både grinet og grædt undervejs. Og så handler romanen om bøger; om kærligheden til bøger, om hvordan litteraturen og de personer, der optræder i litteraturen, kan være ens bedste venner.

Om forfatteren

Stine Askov debuterede for 10 år siden med romanen 'Bid', men slog for alvor igennem i 2020 med 'Katalog over katastrofer', der var nomineret til DR Romanprisen i 2021.

Stine Askov er uddannet pædagog og har arbejdet som børnehavepædagog i mere end 20 år, inden hun blev fuldtidsforfatter. Man mærker den pædagogiske forståelse for menneskesindet i forfatterskabet, og et af de gennemgående temaer er da også børn, og hvordan de påvirkes af deres opvækst og den familie, de vokser op i.

Jeg kan ikke anbefale forfatterskabet og denne roman nok.

Og jeg glæder mig meget til at møde hende og høre hende fortælle."

Læs mere om forfatterforedraget med Stine Askov den 30. marts her

 

Materialer