Illustration til fællesskabstips

Fællesskabstilbud i en coronatid

Af anr
31.03.20
Vi skal stå sammen om at holde afstand. Derfor er du måske i den specielle situation, at du er bundet til dit hjem, og derfor ikke oplever det, du plejer.


Savner du oplevelser og underholdning, der kan gøre en lang dag indholdsrig, så er der heldigvis rigtig mange kulturtilbud, som du kan benytte digitalt.

Her har du en række forslag til, hvordan du kan opleve kulturen hjemme i din stue.

Litteratur

Biblioteket er lukket, men du kan heldigvis stadig få fat i e-bøger og lydbøger, som du kan læse på din PC, tablet, eller mobil.

eReolen - her kan du låne e-bøger, som du downloader. Udover e-bøger kan du låne lydbøger.
Er du svagtseende, eller foretrækker du at sidde i din stol og lytte, kan du finde bøger, der bliver læst op på din PC eller din mobiltelefon. Besøg eReolen

Digitale magasiner og aviser fra biblioteket. Har du mod på at læse engelsk, så kan du via biblioteket, hente 400 forskellige e-magasiner, du kan læse på din computer, mobil eller tablet. Du kan hente så mange magasiner, som du har lyst til. RBdigital hedder bibliotekets magasinpakke. Besøg RBdigital 
Aviser fra hele verden kan læses i PressReader. Besøg siden her, som fortæller, hvordan du benytter PressReader.

Er du ikke meldt ind på biblioteket? Ikke noget problem - det kan du gøre hjemmefra, bare du har dit NemID. Læs hvordan du bliver oprettet med NemID

Litteratursiden her finder du inspiration og debat om litteratur. Deltag i livedebat fredag kl. 10. Besøg Litteratursiden.dk

Film

Filmstriben er bibliotekernes filmtilbud. Her finder du mange gode dokumentar- og spillefilm. Besøg Filmstriben

Filmcentralen indeholder et stort udvalg af danske kort- og dokumentarfilm. I temaet ”Danmark på film” kan du på et Danmarkskort søge i over 1000 historiske filmklip. Besøg Filmcentralen

DR Bonanza - Danmarks Radio har deres eget arkiv med guf fra TV og radio. Måske du har lyst til at gense "Fiskerne" eller "Livsens ondskab". Besøg DR Bonanza

Musik

Stingray Qello. Oplev magiske koncertoptagelser, dokumentarfilm om legendariske musikere og komponister. Besøg Stingray Qello

Fællessang hver for sig - når vi synger sammen, hører vi sammen. Også når vi holder afstand. Fællessang fortsætter fredag den 03. og 10. april. Besøg DR fællessang

DR’s kor og orkestre har samlet musikoplevelser til coronatiden. Besøg DRs guide til musikoplevelser

Corona Koncerter. Musikere – hvis koncerter er blevet aflyst på grund af coronavirus - tilbyder livestream af deres koncert. Du kan opleve koncerterne ganske gratis hver aften kl. 20. Besøg Corona Koncerter

Teater

Mens Det Kongelige Teaters huse er lukkede, kan du streame udvalgte forestillinger fra Det Kongelige Teaters repertoire. Besøg Det Kongelige Teater

Historie

Interesserer du dig for historisk arkivmateriale, findes der mange muligheder for at dykke tilbage i tiden. Her er nogle ideer.

Arkiv.dk er en guldgrube af materiale fra lokal- og stadsarkiver, og der er selvfølgelig materiale fra vores eget Stadsarkiv. Besøg Arkiv.dk

Danmark på film - Når lokalhistorie bliver til Danmarkshistorie 38 nye filmtitler fra det nordjyske. Besøg Danmark på film

Online kursus i danmarkshistorie lavet af Aarhus Universitet. Kurset dækker perioden fra den tidlige middelalder omkring år 1050 til i dag Besøg danmarkshistorien.dk

Fortæl om dit liv under coronakrisen. Lad dig inspirere af temaer, spørgsmål og stikord – eller skriv frit, som du vil – og gerne over flere dage. Fra medio april kan dine svar, fortællinger, billeder og filmuploades digitalt. Dit bidrag bliver bevaret for eftertiden på Nationalmuseet. Besøg Det Kongelige Bibliotek, fortæl din historie!

Nationalmuseets samlinger online Udforsk 552.583 billeder og genstande fra Nationalmuseets samling. Besøg Nationalmuseet
 

Har du brug for at tale med nogen eller spørge om noget?

SnakSammen er en digital besøgstjeneste, hvor ældre og isolerede kan mødes og tale med en frivillig fra Røde Kors . Samtalen foregår via video og er lige til at gå til. Besøg Snaksammen.dk

Ældretelefonen. Få eller bliv telefonven gennem Ældretelefonen og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at tale med. Har du lyst til et opkald så ring 82 82 03 00 hverdage kl. 9 - 15 eller tilmeld dig på ældretelefonen.dk

Biblioteksvagten.dk er de danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste. Du kan her få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger og meget andet. Spørg om alt mellem himmel og jord. Besøg Biblioteksvagten.dk

Den digitale hotline yder hjælp til de offentlige digitale selvbetjenings-løsninger ved kommunerne og andre offentlige myndigheder. Du skal have dit NemID parat, når du ringer. Ring til Den digitale hotline på tlf.: 70 20 00 00

Facebook sider til aktivitetscentre i Frederikshavn Kommune

Vidste du, at de lokale aktivitetscentre har deres egne facebook sider, hvor de f.eks. viser, hvordan man maler?

Besøg Rådhuscenteret kreativt værksted

Dyrk yoga med Strandby Aktivitetscenter

Kom i form med Strandby Aktivitetscenter

Rådhuscentret Frederikshavn

Bangsbo Aktivitetscenter 

Ingeborghus

Strandby Aktivitetscenter 

Skagen Aktivitetscenter 

Havkærhus Aktivitetscenter i Sæby

Dybvad Aktivitetscenter