Foto af Laura Bork

Helte og skurke i litteraturen ved Laura Bork

Af anr
02.10.20
Vi har spurgt et par kendte ansigter i kommunen om deres bud på helte og skurke i litteraturen.

Hvordan har litteraturen været en del af dit liv?

Jeg har altid, så længe jeg kan huske, været en hurtig og stabil læser. At læse er for mig et helle, et sted hvor tiden forsvinder ind i en anden tid, hvor verden opløser sig og smelter sammen med en anden virkelighed. Min hjerne slapper af, når den læser, min krop finder hvile, og alting lægger sig til ro. 

Jeg læser sjældent for plottet, for spændingen eller mysteriet, men for sprogets skyld. Det er altid sproget.
Sætningernes opbygning, den sproglige ekvilibrisme, legen med ord og tekstens evne til at bide sig selv i halen og slutte med begyndelsen af alting, er for mig essensen af læsning og litteratur. En god sætning, et nyt ord, et stilsikkert citat, er som en lille sleben strandsten, jeg kan lægge i min lomme. Jeg kan tage den op og bruge den til at slå smut, eller bare lade den ligge der i lommen, fordi det er godt og fint at have en forsyning af små runde ord og sætninger i lommen.

Hvad er din oplevelse med helte og skurke i litteraturen?

Jeg læser sjældent bøger med tydeligt definerede helte og skurke, mest fordi den type bøger ikke rigtigt fanger min interesse, men også lidt fordi, at jeg både er mørkeræd og indehaver af en ekstrem livlig fantasi.
Læsning af alt for uhyggelige bøger kan få fatale konsekvenser for min nattesøvn, for evnen til at færdes i mørke gyder og skabe et akut behov for gardiner, der dækker HELE vinduet.

Hvem er din yndlingshelt / skurk i litteraturen og hvorfor?

Hvis jeg skal nævne den helt, der står klarest for mig, så må det være Tvebak fra Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”. Helten der forventer allermindst af sig selv, og alligevel ender med at bære den udvalgte på ryggen. Den bange, usikre og utrygge helt. Ham, der er helt tilfreds med at stå i skyggen, uden at opdage at han er solen. Tvebak der handler, fordi der ikke er flere muligheder.

Min yndlingsskurk er så uden tvivl Disneys Sorte Slyngel. Hans lidt fjumsede personlighed og egen forvirring over at være tildelt skurkerollen, er et vigtigt element i min favorisering, ligesom hans flydende ydre gør, at han ikke rigtigt er noget bestemt og derfor kan være hvad og hvem som helst.

Tvebak og Sorte Slyngel er for mig, symboler på helten og skurken i os alle, og vejen til at finde derhen går gennem litteraturen, gennem læsningen og den indre rejse, der altid følger med den gode tekst.

Inspiration til dig

Herunder finder du Lauras yndlinghelt fra Brødrene Løvehjerte. Værd at læse eller genlæse. Se også de tre andre interviews herunder.

Materialer