Dekorativt

Sammen i bevægelse

Af anr
29.04.21
Landets biblioteker vil bevæge danskerne!

I uge 18-23 sætter landets biblioteker fokus på bevægelse i en fælles kampagne sammen med Danmarks Radio og en række idrætsorganisationer.

Kampagnen hedder "Sammen i bevægelse", og i løbet af 2021 er målet at få endnu flere danskere op af stolene og i gang med at bevæge sig. Her behøver det ikke nødvendigvis at være motion i form af løbeture eller fitness, men det kan også være ganske almindelige hverdagsbevægelser som at slå græs, lege med børnene/børnebørnene eller at GÅ en tur på biblioteket - alt tæller!

Du kan få gode bud på litteratur, som virkelig kan gøre dig bevæget på det emotionelle plan.

Også digitalt vil der være fokus på at sætte danskerne i bevægelse med en konkurrence på Facebook.

Et af de store highlights fra kampagnen bliver et live-streamet event i form af en slags mythbuster med fokus på mord og bevægelse i krimilitteraturen. Her får deltagerne mulighed for at følge med i, hvordan krimiforfatter Anne Mette Hancock samarbejder med retsmediciner Hans Petter Hougen, når hun skal skrive realistiske krimiscener.

Bevægelse og læsning er sundt for kroppen 

De positive bivirkninger af bevægelse kan faktisk sidestilles med de påvirkninger som læsning også giver. Når du læser, bliver du bedre til at koncentrere dig, fordi du træner din hjerne. Oveni hatten får du inspiration og bliver mindre stresset. Alt sammen positiv indflydelse, som i sidste ende giver mere livskvalitet.

Vi vil i hvert  gøre vores til at hjælpe danskerne på vej til en styrket livskvalitet med fokus på litteratur og bevægelse, som til sammen sætter gang i den positive energi for både krop og sjæl.

 

Materialer