
Persondataforordningen
Hvad ved vi om dig, og hvad bruger vi det til?
Som låner på biblioteket har vi behov for en række informationer fra dig. Kort sagt er de nødvendige for at holde styr på de materialer du låner, for at du kan bruge vores hjemmeside og udlånsautomater, samt for at vi kan kontakte dig i forbindelse med reserveringer eller aflevering af dine lån.
Det er bibliotekets administrative system, Cicero, der opbevarer oplysningerne. Når du anvender hjemmesiden kan du via login få adgang til at se og ændre en del af dine personlige informationer i Cicero.
Fysisk opbevares informationerne på sikrede datacentre i Danmark, og adgangen hertil fra Cicero, hjemmeside og udlånsautomater foregår via krypterede linjer.
Hvilke oplysninger har vi brug for, når du er låner på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune?
Herunder får du en nærmere forklaring af de data, vi anvender, når du bruger biblioteket. Se også afsnittet om privatlivspolitik og sikkerhed.
Lånernummer
Et tilfældigt genereret nummer, som Cicero benytter til at identificere dig.
CPR-nummer
Henter din adresse fra CPR-registret og opdaterer automatisk, hvis du flytter. Skal bruges til at låne materialer.
Fraværsperiode
En periode, hvor du ikke ønsker at få opfyldt reserveringer. Du kan selv angive perioden via hjemmesiden.
Navn
Dit navn, som det står på dit sundhedskort.
Fødselsdato
Bruges i forbindelse med udregning af gebyrstørrelser samt til at sikre, at du er gammel nok til at låne bestemte materialer.
c/o navn og adresse
Din aktuelle kontaktadresse.
Telefon
Her kan angives flere telefoner, både fastnet, mobil og mobil. Det sidste bruges til at sende SMS om reserveringer og afleveringsfrist. Mobil kan ændres via hjemmeside.
E-mail bruges til at sende mail om reserveringer og afleveringsfrist. E-mail kan ændres via hjemmesiden.
Blokeret d.
Dato for aktivering af blokering.
Blokeringsårsag
Grunden til, at du ikke kan benytte biblioteket. Typisk grundet gebyrer eller at lånerkortet er stjålet.
Lånergruppe
Har betydning for, hvor længe du kan låne materialerne, samt om du modtager påmindelser eller gebyrer.
Tilhørsfilial
Er det sted, du vil hente reserverede materialer. Den kan ændres via hjemmeside.
Kommunenr.
Er din bopælskommune og anvendes til statistik og angiver, om du har ret til at bruge vores netmedier.
Sprog
Vi bruger dansk.
Lånerid
Her lister vi de forskellige kort, du kan bruge til at låne. F.eks. sundhedskort. PIN-koden er altid anonymiseret.
Intern note
Kan kun ses af personalet, og anvendes f.eks. i forbindelse med blokeringer, hvis et glemt sundhedskort opbevares på biblioteket.
Note til låner
Udskrives på de "opgørelse af mellemværender", der sendes i forbindelse med manglende afleveringer af materialer.
Udlån
dDne aktuelle udlån. Din udlånshistorik slettes 30 dage efter aflevering eller betaling af mellemværende.
Reserveringer
Oversigt over dine reserveringer. Slettes når et reserveret materiale er udlånt til dig, eller selve reserveringen er slettet.
Mellemværende
Viser hvis du mangler at betale gebyrer eller regninger. Slettes 30 dage efter mellemværendet er afviklet.
Beskeder
Er en oversigt over afsendte SMS og E-mails. Beskedens indhold slettes efter 30 dage, men oversigten over, at der har været sendt en besked bevares.
Indmeldelse af børn og unge
Indmeldelse af børn og unge under 18 år foregår på en papirblanket. I Cicero registreres cpr-nummer, navn og kontaktoplysninger på den forælder (værge), der over for biblioteket indestår for barnet. Indmeldelsesblanketten opbevares under sikre forhold på Hovedbiblioteket.