Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Kvadratiske billedordbøger til oplevelse og samtale for børn fra 2-4 år

Beskrivelse

De tre første bøger i den nye serie Mine allerførste billedordbøger handler om dyr i skoven, dyr i park og have og om småkravl og blomster. I bøgerne er der billeder af 40-50 forskellige dyr og planter, som bliver vist enkeltvis på hvid baggrund, og med et forklarende ord samt på et større billede, hvor de optræder i mere naturlige omgivelser. Billederne er gennemgående naturalistiske og vellignende, omend de vilde dyr ser noget opstillede og tamme ud. Den rare ulv, de smilende vildsvin og den lystige ræv. Der foregår en del på billederne, så der er noget at opleve, gå på jagt efter og snakke om

Sammenligning

Der er efterhånden mange billedordbøger med fotos og tegninger, og disse bringer ikke nyt til genren

Samlet konklusion

3 billedordbøger til oplevelse og samtale om dyr og planter. De vellignende billeder virker noget opstillede og bøgerne bringer ikke nyt til genren

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2011