Foto af Sebastian Klein. Fotograf Line Klein.

Sebastian Klein: Verdens klammeste og mærkeligste dyr

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Billet: 90 DKK
Sted
Ålbæk Skole
Engvej 10,
9982 Ålbæk
Hvorfor findes der dyr, der ser helt forkerte ud? Og hvordan kan noget være så klamt og alligevel helt naturligt?

I dette lærerige og underholdende foredrag om evolution tager Sebastian Klein publikum med på en vild rejse gennem naturens mest bizarre og ulækre skabninger. Med udgangspunkt i sine populære bøger "Verdens 100 mærkeligste dyr" og "Verdens 100 klammeste dyr" forklarer han, hvorfor evolutionen har formet dyr på måder, der kan virke både mærkelige, sjove og direkte frastødende for os mennesker.

Foredraget giver et fascinerende indblik i dyreverdenens mangfoldighed og evolutionens logik – og publikum lærer, at der altid er en god forklaring bag selv det mærkeligste eller klammeste dyr.

Glæd jer til et foredrag med Sebastian Klein, hvor både børn og voksne bliver klogere – og helt sikkert overraskede.

Har du en Sebastian Klein-bog? Så tag den endelig med. Efter foredraget vil der være mulighed for at få den signeret.
 

Billetter og praktisk info

Voksne 90 kr. Børn gratis. Billetter kan bestilles dagligt på tlf. 9845 6561 kl. 10-13 eller pr. mail: ribi@frederikshavn.dk

Dørene åbnes kl. 16, og der vil være salg i skolens bod.