Koncert med Nordkraft Big Band og Mathias Heise

Foto af musiker fra Nordkraft Big Band
Foto af musiker fra Nordkraft Big Band
Oplev mundharpist Mathias Heise live med Nordkraft Big Band – en musikalsk åbenbaring i dansk jazz.
Date
Tid
20:00 - 22:00
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Manegen – Sæby Kulturhus

Gør dig klar til en mindeværdig oplevelse, når mundharpist Mathias Heise gæster Nordkraft Big Band. Publikum kan forvente en aften med musik, hvor Mathias Heise vil stå i front som solist.

Koncerten vil byde på bigbandkompositioner, hvor Mathias Heises egen musik vil være i centrum. En del af repertoiret vil være fra hans album The Beast, som er blevet kaldt "en åbenbaring i dansk jazz".

Mathias Heise blev som 20-årig verdensmester i kromatisk mundharpe. Han har modtaget priser som "Årets Nye Jazzstjerne" og "Kronprinsparrets Stjernedryspris". Mathias Heise står bag albummet "The Beast med DR Big Band", og har udgivet en række albums med sit band "Mathias Heise Quadrillion" og ét med den klassiske akkordeonvirtuos Bjarke Mogensen.

Nordkraft Big Band er et af Danmarks mest aktive og visionære jazz-ensembler. Det 17 mand store orkester har udgivet flere anmelderroste albums – senest "Strangers To Ourselves", som blev Ugens Album på DR P8 Jazz. Bandet spiller både nationalt og internationalt og har markeret sig gennem samarbejder med bl.a. chefdirigent Remy Le Boeuf og den amerikanske bassist John Clayton.

I anledningen af Sæby Jazzfestival.