Jane Austen på nye måder

Siden sidste år er der fx kommet nyoversættelser af to af hendes mest populære romaner, nemlig ”Stolthed og fordom” og ”Emma”. Oversættelserne er forfattet af Lærke Padde, der virkelig kan sit kram og har blik for Austens humor, spiddende satire og skarpe persontegning. Nye læsere kan med fryd starte her – og dem, der tidligere har dyrket Austen, kan nyde at genopleve bøgerne i et mundret og flydende sprog.  

Kan man ikke få nok af Austens universer, er der skrevet et væld af romaner, der lægger sig op ad eller nyfortolker klassikerne. Her vil jeg præsentere to romaner, der begge er skrevet over ”Stolthed og Fordom” – og som godt kan godt læses, uden at man kender til forlægget, selvom det giver læseoplevelsen et ekstra lag, hvis man har.

Vasketøj og privilegieblindhed

Alle Austens romaner foregår i den lavere del af landadlen, altså hos dem, der ejede jord og kunne leve af det, uden egentlig at arbejde. Alligevel handler mange af romanerne om, hvor skidt det står til med finanserne og frygten for social nedstigning samtidig med, at der som regel er råd til tjenestefolk.  

Denne dobbelthed eller privilegieblindhed adresserer forfatteren Jo Baker i romanen ”Huset Longbourn”, som foregår på præcis samme tid og sted som ”Stolthed og Fordom”. Her er synsvinklen imidlertid tjenestefolkenes og i særdeleshed tjenestepigen Sarahs. 

De fleste kapitler indledes med en sætning fra Austens roman, men behandles fra et andet perspektiv. Når det fx nærmest i forbifarten hos Austen nævnes, at det regner så meget, at skopynten til et bal må hentes ved stedfortræder, ja så er det altså Sarah, der må ud i regn, mudder og kulde. Hvilket virkelig illustrerer det ændrede perspektiv, for hvor der hos Austen er meget lidt krop, så overvældes man næsten i denne roman af kropslige erfaringer og funktioner. Frostknuder, natpotter, dårlige tænder og uendelige mængder vasketøj. Men selvom unge Sarah er bundet til den fysiske verden, rummer hun også drømme og længsler. Det er en dejlig roman. 

Oprejsning til stakkels Mary Bennet

Den mellemste Bennet-søster fra ”Stolthed og fordom”, Mary, er med sit pedantiske væsen, begrænsede musikalitet og manglende skønhed ikke den karakter, Jane Austen har levnet mest kærlighed. Men i ”Den anden Bennet søster” af Janice Hadlow får vi historien set fra hendes perspektiv: Hvordan det er at vokse op i et samfund, hvor en kvindes værdi udgøres af hendes medgift, charme og skønhed – og så være uheldig nok til at mangle det hele. Mary har dårlige kort på hånden, og hendes nærmeste familie gør ikke hendes liv lettere, men hun er en slider, der finder sin egen vej.

Romanen handler i høj grad om Marys syn på sig selv, som heldigvis får lov til at udvikle sig gennem romanen, men der er også både romantik og en intrige, der lægger sig tæt op ad Austens stil.  Bogen er delt op i seks afsnit, hvor man i den første del hører om Marys barndom og livet frem til ”Stolthed og fordom” slutter, hvorefter fremtiden, mulighederne og følelserne åbner sig for den mellemste miss Bennet.  

Har man mod på andre, mere kuriøse takes på, ”Stolthed og fordom” er der fx udgivet en zombiudgave og en krimifortsættelse nemlig ”Pride and Prejudice and Zombies” og ”Døden kommer til Pemberly”, for slet ikke at tale om Bollywoodfilmen, ”Stolthed og brudgom”. Og dette er bare en brøkdel. Der findes fortolkninger af Austen for enhver smag.