Foto: DR

Alene i Vildmarken - mød Bente

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Frederikshavn Bibliotek
Parallelvej 16,
9900 Frederikshavn
Hvad kan vildmarken lære os om beredskab?

Bente Boisen fra ”Alene i Vildmarken” tager os med ind i sine oplevelser og gør os klogere på koblingen mellem vildmarken og beredskab – og på, hvordan vi hver især kan stå lidt stærkere, hvis en krise rammer i morgen.

Sammen med moderator Simone Gustafson tager de fat på fire sider af vores personlige beredskab: det fysiske, det mentale, det praktiske og fællesskabet. Hvad gør man, når ressourcerne er få? Hvordan holder man hovedet koldt, når noget uventet sker? Hvilke praktiske færdigheder er gode at have – og hvor stor en forskel gør det at kunne hjælpe og bruge hinanden?

Med konkrete erfaringer fra ”Alene i Vildmarken” bliver det en underholdende og jordnær samtale om, hvad vi kan lære af vildmarken, når det handler om at være bedre rustet til en krise.

Fri entré – ingen tilmelding.

 

Bag Sammen om beredskab står DR, bibliotekerne, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og den almennyttige uddelende forening Østifterne.