Foto af Caspar Eric. Taget af Petra Kleis
Foto af Caspar Eric. Taget af Petra Kleis
Voksne

Caspar Eric

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 100 DKK
Unge under 26 år: 50 DKK
Sted
Frederikshavn Bibliotek
Parallelvej 16
9900 Frederikshavn
”Crip” - en bog fyldt med både vrede, håb og store spørgsmål om livet som handicappet i Danmark.

”Crip” er Caspar Erics nye og måske vredeste digtsamling.

Det er en bog om, hvad det vil sige at være handicappet i dagens Danmark. Om hvorfor det er nemmere for os at snakke om aktiv dødshjælp end livshjælp. Og om hvorfor mødre igen og igen må råbe op, uden at nogen svarer.

Men det er også digte, der forsøger at finde nye håb, nye begær og nye veje ind og ud af de anderledes kroppe.

I et forsøg på at finde en måde at fortælle sin historie på – så nogen vil lytte – følger vi en stemme, der bevæger sig hele vejen fra Fitness World til T4-mindesmærket i Berlin.

Alt sammen for at finde ud af, hvem der faktisk er de handicappede i dag.

Caspar Eric har i januar 2026 modtaget Weekendavisens Litteraturpris 2025 for Crip.