Dekorativt

Billedbøger til julen 2-6 år

Billedbøger er fantastiske - her er en masse fine, der handler om jul

Donna finder julen

Hundehvalpen Donna er faldet godt til hos pigen Lillian Betty og hendes mange søskende. Men julemorgen vågner familien snotforkølede. Hvem skal nu hente juletræ og købe ind? Finde julegaver og lave julemad? Donna og Lillan Betty må i gang med at finde julen - men måske får de hjælp fra uventet kant. 

Julebilledbog for børn fra 3-6 år.

Gennem Nordpolens sne

På en mørk vinternat er en lille ræv på jagt efter noget at spise. Pludselig får hun øje på et lys… 

I et lille hus bor en rar, gammel mand med en stor mave og et rævehvidt skæg. Ræven beslutter sig for at blive hos den venlige mand. Hele foråret og sommeren har han travlt, og først da det igen bliver vinter, går det op for ræven, hvem hendes bedste ven i virkeligheden er.

En sød historie om venskab og ægte juleglæde. Billedbog, fra 3 år.

Verner venter på juleaften

Dagene op til jul føles så lange. Men Verner er god til at finde på noget at lave, så tiden går hurtigere. Hvis bare det ikke var for hans lillesøster Lilly. Lige meget hvad Verner finder på, så skal hun være med. Det siger mor. Men Lilly kan altså ikke finde ud af at tegne eller bage eller lege røvere og soldater. Hun er bare irriterende. Og så skal hun endda med på julemarked. ”Jeg ville ønske, at jeg ikke havde nogen lillesøster!” siger Verner. Og pludselig er Lilly virkelig forsvundet …

En sød og genkendelig fortælling om juleforberedelser og en irriterende lillesøster, som man alligevel ikke vil være foruden. Klassisk julefortælling for 3-6-årige.

Anker er et julemirakel

Der er fart på hjemme hos Anker. Mor og far farer rundt, for lige om lidt er det jul, og der skal både vaskes tøj, gøres rent og laves mad. Anker lukker øjnene og forestiller sig et fredeligt sted. Men da strømmen går, og der ingen sikringer er i huset, må far og Anker skynde sig ned i centret. Kan man mon finde fred og ro her? 

Julebilledbog til børn fra 2-5 år.

Jeg vil være julemand

Jakob ved, hvad han vil være, når han bliver stor: julemand. For julemanden er jo gammel og får vel snart brug for en efterfølger?

Sammen med sin lillesøster Marie går Jakob straks i gang med at øve sig på alle de ting, en julemand skal kunne. Han overvåger omhyggeligt sin familie for at finde ud af, om de er artige, og han øver sig på at kravle op i skorstenen og på at få en kane til at flyve.

Endelig bliver det juleaften, men lige da familien skal til at synge julesange, vil hunden Wili ud i haven. Og dér møder Jakob en helt særlig person …

Sød julebilledbog til de 3-6-årige.

Ella elsker julen

Ella elsker julen. Hun plejer at holde to juleaftner - én hos mor og én hos far. To juletræer - tjek! To julemiddage - tjek! Og en hel masse gaver - tjek! Men i år skal Ella noget ganske særligt, der betyder at hele familien kan fejre juleaften sammen... En sød og hjertevarm bog om glæden ved at hjælpe andre.

Billedbog for 3-6-årige om det, der er vigtigst i den søde juletid.

En prrrfekt jul

Det er juleaften, og den lille killing går alene rundt i byens gader. Hun er sulten, og det er koldt. Hvor ville hun ønske, at hun havde et hyggeligt og varmt hjem.

En hjertevarm billedbog om julen magi. Til dyrevenner fra 4 år.