Praktikanterne anbefaler

Af anr
08.11.23
I denne uge har vi den fornøjelse at have to praktikanter på besøg på biblioteket i Frederikshavn og Sæby.

Praktikanterne kommer rundt på bibliotekerne, og bliver sat til lidt af hvert. På Sæby bibliotek har de bl.a. lavet en udstilling og fundet reserverede bøger, og også skrevet denne artikel med anbefalinger til andre unge læsere:

Hvem er de?

Jeg hedder Marie. Jeg er 14 år gammel og går på Sæbygård skolen. Jeg valgte at komme i praktik på biblioteket, fordi jeg elsker at læse og jeg ville gerne lære mere om bøger, og vide hvordan det kunne være at arbejde med i fremtiden.

Mit navn er Sofie, jeg er 15 år gammel og går på Sæbygård skolen. Grunden til, at jeg har valgt at gå i praktik på biblioteket, er fordi jeg ville gerne have et indblik i, hvordan hverdagen fungerer på et bibliotek som medarbejder. Jeg har også nogle overvejelser om at læse dansk eller litteratur i fremtiden, fordi jeg synes, at det er enormt spændende.

"En god piges guide til mord’’

Jeg læste ’’En god piges guide til mord’’ tilbage i april og det vil for altid være min yndlings true crime bog. Den holdt mig på kanten af sædet gennem hele bogen. Den var meget spændende, og der blev ved og ved med at komme nye plottwist. Hvis man også kan lide forfatteren Karen McManus, vil man garanteret elske denne bog. – Marie

”A Clockwork orange”

”A Clockwork orange” er en bog som jeg synes er meget interessant, fordi genren er en science-fiktion-roman. I bogen foregår der mange ting, som godt kan være lidt indviklet i starten. Men man kommer til at forstå det, når man er i gang med at læse bogen. – Sofie

’’Caraval’’

’’Caraval’’ er fantasy og har plottwist på plottwist. Den er umulig at regne ud undervejs. Som læser stoler man på intet og ingen. Alle snyder og bedrager, men alligevel er det en bog fyldt med ægte kærlighed.
Karaktererne i bogen er helt fantastiske og har ikke bare interessante personligheder, men er også næsten alle sammen så mystiske, at man i de fleste situationer ikke kan regne deres næste træk ud. Bogen er virkelig godt skrevet. Den har et let sprog og ender lidt på en cliff hanger. – Marie

”Dødspillet”

”Dødspillet” (også kendt som ”The Hunger Games”) er en yderst spændende fortælling, som man altid kan genlæse. Jeg er helt vild med universet og handlingen. Alle karaktererne i bogen har hver sin fortælling, som de åbner op med i bogen, hvilket jeg kan rigtig godt lide, og hvis man interesserer sig for dystopiske bøger, kan denne helt klart anbefales. – Sofie