Afhentningssteder

Af anr
20.09.16
På et afhentningssted kan du afhente dine bestilte materialer fra bibliotekerne og aflevere dem igen.

Vi har afhentningssteder i tre byer:

Elling: Genbrugsbutikken Den grønne Elling, Grundtvigsvej 1.  læs mere 

Hørby: Hørby Bageri, Hjørringvej 112. Læs mere 

Præstbro: Præstbro Maskiner - Butikken Frederiksbergsvej 11. Læs mere 

På et afhentningssted kan du hente dine bestilte materialer fra biblioteket - og aflevere dem igen, eller du kan aflevere materialerne i en af bibliotekets afdelinger.

Kun materialer lånt på et afhentningssted kan afleveres der.

Hvordan fungerer det?

For at kunne bestille skal du være registreret som låner på biblioteket. Det bliver du ved at henvende dig personligt på ét af kommunens biblioteker eller oprette dig som bruger her på hjemmesiden med dit NemID.

Du kan bestille materialer på hjemmesiden eller ved at ringe på tlf. 98 45 91 00
Hvis du bestiller på hjemmesiden, skal du først vælge dit lokale afhentningssted, så vi kan se, hvor du ønsker at afhente dine materialer.

Det gør du sådan: Log ind på hjemmesiden – gå til: Min konto –> rediger brugerprofil –> Afhentningsfilial. Vælg sted og Gem

Bemærk: hvis du engang vil bestille et materiale til afhentning et andet sted, skal du på samme måde først ind og ændre dit afhentningssted til det ønskede sted.

Biblioteket udlåner og pakker dine bestillinger i en pose sammen med en udlånskvittering. Når din bestilling er pakket og klar til levering på afhentningsstedet, vil du modtage en e-mail/sms om, at dine materialer er undervejs.

Vi bringer materialer ud én gang om ugen, normalt hver tirsdag formiddag.

På afhentningsstedet finder du dine bestilte materialer i en forseglet pose med dit navn på, klar til at tage med.

Du har mulighed for at hente dine materialer en uge frem i afhentningsstedets åbningstid.

Hvor længe må man beholde materialerne?

  • Afleveringsdatoen står på udlånskvitteringen, som ligger i posen.
  • ​Vær opmærksom på, at forskellige materialetyper kan have forskellig lånetid.
  • Alle materialer er registreret udlånt til dig, når du henter dem.

Vær derfor opmærksom på, at lånetiden begynder den dag, materialerne har forladt biblioteket – og altså ikke nødvendigvis den dag, hvor du henter dem.

Materialerne kan afleveres på et af kommunens biblioteker eller i en boks på afhentningsstedet.

Vær opmærksom på, at materialerne først bliver registreret afleveret, når de er tilbage på biblioteket – og ikke nødvendigvis samme dag, som du afleverer på afhentningsstedet.

Hvis du overskrider lånetiden for dine lån, vil biblioteket opkræve et gebyr afhængig af, hvor meget lånetiden er overskredet - se gebyrer