Dekorativt
Dekorativt

Bogcafé forår 2023: Annette anbefaler

Fortvivl ikke, hvis du gik glip af forårets bogcafé med personalets bedste læseoplevelser. Her får du Annettes anbefalinger:

Annette anbefaler

Keld Conradsen "Byen og havet"

I 1960'erne gør en geologistuderende en stor og banebrydende opdagelse. Men da hun både er kvinde og enlig mor, bliver hendes videnskabelige resultater ikke anerkendt. Mange år senere dukker hendes historie op. For læsere af romaner med et videnskabeligt afsæt.

Kristian Himmelstrup "Pio"

I 1872 fængsles Louis Pio efter at have indkaldt til folkemøde på Nørre Fælled. Herfra udfoldes historien om den socialistiske pioner, hans virke og kamp for socialismen først i København og siden i Kansas og Florida. Til læsere af historiske, biografiske romaner.

Dorrit Willumsen "Tjeneren og hans søster"

En stilfærdig fortælling om en ældre kvinde, kaldet Søster, som får sin frihed efter sin dominerende brors død. For læsere af stilfærdige fortællinger og også interessant for læsekredse. 

Jens Christian Grøndahl "Fra i nat sover jeg på taget"

Klassisk Jens Christian Grøndahl roman om kærlighed, sygdom, ungdom og aldring kombineret med en aktuel fortælling om medier og #MeToo. For læsere af dansk kvalitetslitteratur.

Anne Berest "Postkort"

I 2003 modtager Anne Berests mor Lélia et postkort med navnene på hendes mors forældre og morens to søskende. De døde i Auschwitz i 1942.

Hvem har sendt postkortet - og hvorfor? Til alle romanlæsere, særligt læsere af biografiske slægtsromaner og historiske romaner.

Materialer