Fars Legestue projekt
På Frederikshavn Bibliotek mødes fædre på barsel og børn i alderen 0–3 år til leg, nærvær og nye fællesskaber. Fars legestue er et gratis og uforpligtende tilbud hver onsdag, hvor der er plads til både samvær, sparring og gode oplevelser sammen.
Derfor er projektet Fars legestue vigtigt
Fars legestue skaber et trygt rum, hvor fædre kan møde andre i samme livssituation, og hvor børn får mulighed for at lege og udvikle sociale færdigheder. Biblioteket danner rammen med materialer og plads til samvær, og Sundhedsplejen i Frederikshavn Kommune kigger indimellem forbi.
Hurtigt overblik
- Målgruppe: fædre med børn i alderen 0–3 år
- Tid: onsdage kl. 10–12
- Sted: Frederikshavn Bibliotek
- Status: igangværende
- Samarbejdspartner: Sundhedsplejen i Frederikshavn Kommune
Det bidrager projektet til
- Tidlig indsats og småbørnstrivsel
- Mental sundhed og netværk
- Lighed i sundhed
- Styrkelse af far-barn-relationen
Derfor er projektet vigtigt
Mange fædre mangler uformelle fællesskaber og sparring, mens de er på barsel. Fars Legestue skaber både stærke relationer mellem far og barn og giver fædre adgang til et netværk, der styrker trivsel og forældreskab. Samtidig understøtter det barnets sproglige, motoriske og sociale udvikling.
Det ser vi allerede nu
- Mødestabile grupper med 3–5 fædre hver uge
- Positive tilbagemeldinger om øget trivsel og netværk
- Gentagne “rekorder” for fremmøde – og efterspørgsel på flere aktiviteter
- Et stabilt samarbejde mellem biblioteket, sundhedsplejen og værterne på biblioteket
Samarbejdspartnere
Sundhedsplejen i Frederikshavn Kommune
Projektet støttes af
Tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen på 70.000 kr. i 2026.
Kontaktperson
Vil du høre mere om projektet eller samarbejdsmuligheder? Kontakt Mikkel Mosen og Mathias Kristensen på bibl@frederikshavn.dk
Mere om projektet Fars legestue
Fars legestue er en del af det nationale projekt Far for Livet. Bag projektet står Forum for Mænds Sundhed, og projektet er støttet af Nordea Fonden. På siden kan du også finde links til mere viden og andre far-barn-aktiviteter.
Om at være Far for Livet
Fars Legestue medvirker til at skabe stærke relationer mellem far og barn - en relation, der har stor betydning for både far, barn og resten af familien.
Forum for Mænds Sundhed
Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab mellem flere end 50 kommuner, fagforeninger, faglige organisationer og virksomheder, der vil forbedre mænds sundhed.