Poesidage projekt

Poesidage er bibliotekets årlige poesiuge, hvor vi i samarbejde med lokale aktører udbreder glæden ved poesi til alle aldersgrupper fra børnehaver til pensionister. Programmet spænder fra poesivandringer, foredrag og workshops til koncerter og udstillinger gennem åbne og lukkede arrangementer.

Foto: Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune
Dekorativt
Dekorativt

Hvad handler projektet om?

Poesidage samler lokale aktører og kulturmiljøer i en hel uge med poesi i mange formater: oplæsninger, skoleforløb, udstillinger, vandringer og samarbejder med bl.a. Maskinhallen, Poesiparken, SIND og Folkeuniversitetet.

Det startede i 2021 bl.a. med et besøg af Poesiens Bus og har siden udviklet sig til en uge fyldt med forskellige arrangementer relateret til poesi.

Projektets mission er at vise, at poesi kan give dig noget, lige meget hvem du er, og lige meget hvor du er i livet. Derfor spænder målgruppen også bredt lige fra børnehavebørn og skoleelever til unge, voksne og ældre mennesker.

Der er typisk ca. 1000 personer forbi projektets arrangementer til sådan en poesiuge.
Poesidage har tidligere været afholdt i uge 35, men er nu flyttet til uge 38.

Målgrupper

Icon Description

Børn, unge, voksne og ældre. Både brede borgergrupper og målrettede institutioner (børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser).

Større dagsordner, som projektet taler ind i

Icon Description
  • Mental sundhed
  • Fællesskab og dannelse
  • Demokratisk samtale
  • Stedsidentitet (bl.a. via Poesiparken)

Hvorfor er projektet vigtigt?

Icon Description

Poesi skaber nærvær, refleksion og fællesskab – også hos borgere, der normalt ikke opsøger litteraturarrangementer. Projektet bidrager til trivsel, kulturel dannelse og styrker forbindelsen til lokalområdet. Det rammer både brede og sårbare målgrupper og giver kulturen en stærk og inkluderende rolle i kommunen.

Hvad har projektet ført til?

Icon Description
  • +800 deltagere i 2023 og stigende opmærksomhed i 2024–2025
  • Nye samarbejder på tværs af biblioteker, kulturhuse, skoler og lokale aktører
  • Stor efterspørgsel på poesivandringer og institutionsforløb
  • Tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen (70.000 kr. i 2026)
  • Flere institutionsforløb med målgrupper som udskoling, ungdomsuddannelser og psykisk sårbare

Status

Icon Description

Tilbagevendende. Afholdes hvert år i uge 38.

Samarbejdspartnere

Icon Description

I 2026: Knytnæven - et litterært selskab for Hulda Lütken, Frederikshavn Teaterforening, Folkeuniversitet, Poesipark Frederikshavn, For Retfærdigheden, Maskinhallen, EUC Nord Eventteknik, Palads Teatret, Skagen Bio samt Rådhuscentret i Frederikshavn.

Projektet støttes af

Icon Description

Tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen på 70.000 kr. i 2026.

Kontaktperson

Bibliotekar Pernille Lisborg bibl@frederikshavn.dk