Poesidage

Vi gentager successen i uge 35 - i år er det fjerde gang vi sammen hylder poesien

Poesi er fantastisk

Uge 35 står igen i år i Poesiens tegn! I løbet af ugen vil vi sammen med gode samarbejdspartnere vise, hvorfor vi elsker poesi. Vi vil præsentere poesi på mange forskellige måder og således vise, at poesi kan give dig noget lige meget, hvem du er og lige meget, hvor du er i livet.

Poesi kan nemlig med få ord - præcisere følelser og stemninger, som vi alle kender fra os selv. Vi møder poesi, når vi som små får læst rim og remser højt, og vi hører poesi i form af musiktekster. Der udkommer hvert år nye digtsamlinger i Danmark, og i november 2022 stod mange mennesker fx i kø for at købe sangeren Tobias Rahims debut-digtsamling; ”Drømmene maler virkeligheden”.

Vi fejrer Poesidage i hele kommunen og naturligvis på alle fem biblioteker.

Planlægning af Poesidage 2024

Vi er i fuld gang med planlægningen for uge 35 2024, og vi hører meget gerne fra dig, hvis du har er interesseret i at lave en poesiaktivitet. Kontakt bibliotekar Pernille Lisborg på 9845 9131 eller bibl@frederikshavn.dk