Den levende litteratur

Vi vil styrke børnenes læseglæde ved at koble læse- og legetid.

Den Levende Litteratur

Med projektet Den Levende Litteratur har vi indgået et samarbejde med skolefritidsordninger (SFOer) i Ålbæk, Østervrå og Sæby om at styrke børnenes læseglæde ved at koble læse- og legetid, og dermed få fortællingerne bragt til live gennem legen.

Ambitionen

Projektets ambition er at kickstarte børnenes læselyst ved at vise, at læsning ikke er en sur pligt, men noget der er SJOVT, og som kan mærkes, opleves og leges. 

I projektperioden får hver SFO tilknyttet en Bibliotekar, der kommer på besøg i SFOen. Bibliotekaren vil, i samarbejde med pædagogerne, introducere børnene for forskellige læseuniverser på en legende måde, hvor vi tager historierne ud af bøgerne og giver dem liv gennem legen.

Bibliotekar Camilla Lilly Jungersen, der er tilknyttet projektet, forklarer:

"I mødet med litteraturen skal børnene skabe og lege fortællingerne frem.

For eksempel præsenteres børnene for minecraft-bøgerne og skal herudfra skabe deres egen verden, bygge den op med klistermærker, og skabe en tilhørende historie.

De møder også Kim Fupz Aakesons 'Vitello'-figur, der er en rigtig møgunge. Og hvad gør møgunger?

Ja, de bander. Så børnene fik muligheden for at bande løs i 10 minutter. Det er sjovt, befriende og samtidig skabende".

Læsehjørner- og huler

I projektperioden bliver læse/lege-aktiviteterne tilbudt på lige fod med øvrige aktiviteter i SFOerne, og der indrettes læsehjørner og -huler, der integrerer læsningen på samme måde som f.eks. LEGO, brætspil og fodbold i det fysiske rum. 

Målet er, at børn og pædagoger også på længere sigt vælger den levende og legende litteratur, og at erfaringerne fra projektet kan integreres i andre institutioner og skoler i kommunen.

Forældrene skal involveres

Det kræver en stærk, fælles indsats at åbne litteraturens verden for vores børn og unge. Derfor går projektet også målrettet efter at involvere forældrene og få dem med på at læse og lege sammen med børnene, når familierne har fri.

"Det at læse en bog sammen med sit barn og nyde det nærvær og samvær omkring højtlæsningen er fantastisk vigtigt og en af grundingredienserne til at få børn til at læse mere - af lyst og glæde", fortæller Camilla.

Projektperiode

Projektet løber i perioden xx til xx.

Samarbejdspartnere

Skolefritidsordninger(SFOer) i Ålbæk, Østervrå og Sæby.

For mere information

Projektleder xx
Tlf.: 
Mail: